HELLO WORLD
Så jeg tilbage igen. Billederne er fra et gammelt photoshoot jeg fik lavet sammen med min smukke kusine Jessica, men det kom ikke ud sammen med de andre billeder fra et af mine tidligere indlæg, da der ville være for mange billeder i et indlæg. Jeg har også i dag, endelig fået lånt et lokale til et photoshoot, jeg skal lave på næste fredag. Sammen med Jessica, min veninde Sofie og måske to andre, som også skal stå model. Ideen er at de alle skal sminkes med kranie ansigter, sort baggrund og bagefter redigeres med et dystert touch. Så det glæder jeg mig rigtig meget til, og så håber jeg selvfølgelig også at resultatet blir som forventet.
Udover det går det super godt, både med skolen og privatlivet. På fredag skal jeg få taget et photoshoot i København af en fotograf der hedder Mathias, hvor jeg skal stå model, så det skal nok blive rigtig spændende. Så håber jeg bare billederne bliver gode.
Det jeg egentlig har på hjerte er, at jeg har altid elsket at gøre mine ideer til virkelighed. Især når det kommer til alt det kreative. Jeg har fundet ud af, at hver gang jeg ikke har haft det særlig godt, enten pga. stress, hjertesorg eller andre problemer, der jo engang imellem opstår. Så har jeg altid brugt det til noget kreativt. For at tænke på andre ting, og det har altid hjulpet mig. Selvfølgelig er det ikke kun, når jeg har problemer, at jeg bruger det til min kunst, men også når jeg er glad, lykkelig, forelsket osv. Da jeg var yngre, prøvede jeg altid at skabe mine ideer så de blev til virkelighed. Kan huske da jeg var yngre, at jeg havde et marsvin der hed Brown. Det lyder nok skørt, men var virkelig glad for det dyr. De fleste mennesker synes nok at marsvin er et kedeligt dyr. Men det her marsvin var anderledes, jeg gjorde ham så tam, at hver gang når jeg kaldte på ham, kom han straks løbende hen til mig og han gik også tit rundt frit på mit værelse. Jeg tror jeg var ti år, da han døde. Jeg kom hjem fra skole, gik hen til buret, fordi jeg vidste han var syg og dyrlægen kunne ikke rigtig gøre mere. Jeg åbnede buret og nussede hans pels, mens han kiggede på mig med sine store runde øjne og pludselig forsvandt livet i hans øjne og han var væk. Han var død. Men han ventede på at jeg kom hjem fra skole, så jeg kunne sige farvel. Jeg prøvede at løfte ham op, men jeg blev forskrækket, da jeg fandt ud af, at han var helt livløs. De efterfølgende dage, var det bare mere tomt derhjemme, jeg var rigtig ked af det. Men jeg fik en masse perler af min mor, så jeg lavede armbånd og halskæder uafbrudt. Det fik mig til at glemme alt omkring mig for en stund. Men jeg har nu altid haft det sådan, når jeg maler, tegner, laver smykker, tar billeder, redigerer billeder, spiller guitar, eller syr tøj. Så glemmer jeg fuldstændig alt omkring mig for en stund, som at være inde i sine helt egen boble, hvor ingen rigtig helt kan trænge ind. Min passion er ikke kun at tage og redigere billeder. Men min passion er at skabe mine ideer til noget virkeligt. At skabe noget smukt ud af sin smerte. At skabe noget smukt ud af sin lykke. Det er det, der er min passion. At skabe og at være kreativ.
Lidt af et personlig indlæg, men noget jeg egentlig bare gerne ville ud med og dele. Der har været lidt stille på bloggen omkring kommentarer på det sidste. Men jeg er taknemlig for mine faste læsere og dem der tar et smut forbi min blog.
- Hvad synes i om billederne? & hvad er jeres passion?
LOVE MALENE
