01.06.2017

Normality Is A Paved Road: It's Comfortable To Walk But No Flowers Grow.







HELLO WORLD
Så er jeg tilbage på bloggen med nyt. Endelig er det sommer, men vejret var dog bedre i sidste uge. Men i dag har det været okay. Håber snart det bliver lige så varmt igen som det var i sidste uge.
Der er sket meget siden sidst. Jeg har både været til min fætters bryllup. Hvilket var rigtig hyggeligt og blev helt rørt inde i kirken under ceremonien. Haha, ikke noget jeg troede jeg ville blive. Men et smukt bryllup fyldt med kærlighed, tårer, dans, drinks, god mad og hygge.
Udover brylluppet har jeg også været på museum med familien på arbejdermuseet, og så har jeg været til en fotoudstilling på det Kongelige bibliotek. Også kendt som den Sorte Diamant. Hvilket var rigtig spændende og så har jeg fået nogle fede billeder udefra og indefra. Foto-udstillingen handlede om de danske vestindiske øer. Da det i år er 100 års siden vi solgte øerne til USA. Interessant udstilling og også forfærdeligt angående slaverne og deres levevilkår.
Så har jeg forresten også været i biografen og se Pirates of the Caribbean Dead men tell no tales, den sidste film i serien. Synes faktisk den var rigtig god og så var den både spændende og sjov! Kan varmt anbefale filmen. Det var i hvert fald et brag af en afslutning.
Billederne her er fra sidste uge, hvor jeg gik en tur i naturen. Synes jeg fik mange gode billeder og så var vejret skønt.
Udover alle de her ting har jeg også lavet afleveringer, læst en del, solet mig og hygget mig med venner og familie samt shoppet. Har endelig fået købt mig en badedragt i dag og en virkelig skøn sort blonde bh.
Igår fik jeg også endelig besøgt Kea til et møde og snakket med en studievejleder, derefter drak jeg kakao og kaffe med min mentor på en café for derefter at mødes med min søster for at shoppe og spise ude på Café G. Men der fik jeg købt mig en virkelig smuk ring med en herkimer diamant. I'm in love. Meget glad for den allerede. Kommer snart ud i et indlæg om mine seneste køb.
Angående Kea fandt jeg ud af, at det er det jeg virkelig gerne vil. Jeg blev helt afklaret. Så det ser jeg frem til i fremtiden.
Lige nu ser jeg bare frem til i morgen, da jeg skal i svømmehallen med min søster og få lidt motion og ellers bare hygge. Ser dog også meget frem til august, da jeg skal rejse til Grækenland der. Skal også helt klart snart rejse med min kusine Jessica igen. Det var i hvert fald en succes, da jeg var på en rejse til Paris med hende i februar.
Jeg vil dog smutte igen, men jeg håber på at det gode vejr snart vender tilbage og jeg håber i har det godt derude alle sammen.
- Hvad synes i om billederne? & skal i også rejse her til sommer?


LOVE MALENE

Ingen kommentarer:

Send en kommentar